10 frivillige sangere og skuespillere søges til gode roller i professionel opsætning!
Vil du stå på scenen med nogle af landets bedste skuespillere i Sydfyns Morskabsteaters allerførste musicalopsætning?
Drømmer du om at synge og spille skuespil side om side med velkendte ansigter som Albert Harson, Sibylle Glosted, Kenny Duerlund, Marie Louise Hansen, Lukas Toya og Joachim Kubel samt et professionelt orkester.
Så har du chancen nu!
Vi søger kun 10 i alle aldre.
Sydfyns Morskabsteater inviterer dig til at være en del af vores opsætning af Cole Porters klassiker KISS ME, KATE, som får premiere i sensommeren 2025 på Svendborg Teater.
Vi søger frivillige sangere og skuespillere til både roller og ensemble, hvad enten du er erfaren eller helt ny i feltet.
Her er alle velkomne, så længe du er fyldt 16 år.
Audition og medvirken er på frivillig basis, men det bliver både sjovt og lærerigt.
Auditions finder sted den______ februar 2024 på det idylliske Hotel Christiansminde i Svendborg, og vi glæder os til at møde dig!
Vi opsætter den klassiske musicalkomedie KISS ME, KATE med René Vinther som instruktør, David Tølbøll Mortensen som kapelmester og Sara Vilslev som scenograf.
KISS ME, KATE
Cole Porters klassiske Broadway-musical fra 1948 er en livlig og humoristisk fortolkning af Shakespeares Trold kan tæmmes (1594), hvor handlingen både udfolder sig på og bag scenen.
Musicalen handler om et teaterkompagni, der er i færd med at opføre Shakespeares komedie på scenen, samtidig med at skuespillernes personlige dramaer udfolder sig bag kulissen.
Musicalens to hovedpersoner, Fred Graham og Lilli Vanessi, er skuespillere og tidligere ægtefæller og spiller Petruchio og Katharina i teaterkompagniets opsætning af Shakespeare-klassikeren.
Fred Graham og Lilli Vanessis interne kærlighedskonflikt begynder hurtigt at spejle sig i skuespillet på scenen, og det skaber kaos både på og bag scenen.
KISS ME, KATE blander romantik, komedie og musik med Cole Porters velkendte sange som Too Darn Hot, So in Love, Why Can’t You Behave? og mange flere.
Musicalens vittige dialog, catchy musik og charmerende karakterer betød, at den i 1949 vandt prisen for bedste musical ved Tony prisuddelingen og netop har spillet med stor succes på Barbican Theatre i London.
Læs mere om forestillingen her
Vi søger til vores cast:
Roller med solosang – Hattie og Paul samt Gremio og Hortensio
Harry trevor ____________
sangere,skuespillere og dansere til vores ensemble. I alt 10 frivillige.
Indholdet af din audition vil være lidt forskellig, alt efter hvad du gerne vil søge.
Du har mulighed for at gå til audition på roller og ensemble
Roller: Hattie & Paul
Hattie er divaen Lili Vanessis (Sibylle Glosted) påklæder, der følger hende i tykt og tyndt.
Hun synger musicalens festlige åbningsnummer “Another Opening” sammen med ensemblet i starten af første akt.
Hvis du vil søge som Hattie skal du:
- Synge et uddrag af Hatties sang “Another Opening” (Se noderne)
- Synge en sang du godt kan lide at synge
Paul er Fred Grahams påklæder. Han synger hittet “Too Darn Hot” i åbningsscenen til musicalens anden akt.
Hvis du vil søge som Paul skal du:
- Synge et uddrag af Pauls sang “Too darn hot!” (Se noderne)
- En sang du godt kan lide at synge
Taleroller
To gode roller med replikker og ingen sange.
Harry Trevor er en ældre skuespiller, som spiller rollen som Baptista i “Trold kan Tæmmes” så har en del Shakespearetekst.
Ensemble
KISS ME, KATE har brug for sangere, dansere og skuespillere i ensemblet. Der er et par gode ensemble roller med lidt solosang og replikker. Så der er noget at lave for alle!
Hvis du vil søge primært som sanger i ensemblet, skal du:
- Synge en sang, du godt kan lide at synge
- Krydse din stemmetype af i tilmeldingsformularen (eller hvad du plejer at synge i kor)
Til din audition møder du vores kreative hold
Instruktør
René Vinther
Kapelmester
David Tølbøll Mortensen
Kunstnerisk leder
Kim Lundsgaard
René Vinther har stort bagkatalog inden for teater og danseverdenen. Han har i en lang årrække koreograferet Cirkusrevyen og flere tv-produktioner.
KISS ME, KATE bliver René Vinthers første store musical som instruktør og koreograf.
Kim Lundsgaard er kunstnerisk leder på hele projektet og har lang erfaring både på og bag scenen – og så elsker han musicals mere end noget andet!
Vores dygtige kapelmester David Tølbøll Mortensen akkompangerer din sang – så husk at tage noder med i det toneleje du ønsker at synge til din audition.
Alt det praktiske
Hvornår kan jeg komme til audition?
Datoerne for audition er ____ Februar 2025
Du vil modtage individuelt auditiontidspunkt i tidsrummet kl. 11 – kl. 19
Skriv i tilmeldingen hvis du har nogle særlige ting i forhold til dit skema – så vil vi gøre vores bedste for at få dig med!
Hvornår skal jeg senest melde mig til?
Deadline for tilmelding er 28. Januar 2025
Hvor skal jeg til audition?
Audition foregår på:
Hotel Christiansminde
Christiansmindevej 16
5700 Svendborg
Hvornår er der prøver og forestilling?
Prøveperioden er 16. juni til 29. juli 2025 i Svendborg. Prøverne bliver endelig fastlagt når alle er fundet i ensemblet og tager hensyn til andet job og har stor flexibilitet.
Spilleperioden er 30. juli til og med 24. august 2025 på Svendborg Teater. Forestillinger tirsdag til lørdag kl. 20 samt lørdage kl. 15 og søndage kl. 16. Fri mandag og ingen forestilling 31. Juli, 1. og 2. August.
Har du stadig et par spørgsmål, du mangler at få opklaret?
Skriv til os på audition@sydfynsmorskabsteater.dk