KISS ME, KATE
Hvem tæmmer hvem?

Cole Porters klassiske Broadway-musical fra 1948 er en livlig og humoristisk fortolkning af Shakespeares Trold kan tæmmes (1594), hvor handlingen udfolder sig både på og bag scenen.

Musicalen handler om et teaterkompagni der er i færd med at opføre Shakespeares komedie på scenen samtidig med, at skuespillernes personlige dramaer udfolder sig bag kulissen.

Musicalens to hovedpersoner, Fred Graham og Lilli Vanessi, er skuespillere og tidligere ægtefæller og spiller Petruchio og Katharina i teaterkompagniets opsætning af Shakespeare-klassikeren.

Fred Graham og Lilli Vanessis interne kærlighedskonflikt begynder hurtigt at afspejle sig i skuespillet, og det skaber kaos både på og bag scenen. 

KISS ME, KATE  blander romantik, komedie og musik til tonerne af Cole Porters velkendte sange som Too Darn Hot, So in Love, Why Can’t You Behave? og mange flere.

Musicalens vittige dialog, catchy musik og charmerende karakterer betød, at den i 1949 vandt prisen for bedste musical ved Tony prisuddelingen. 

Oplev nogle af landets allerbedste professionelle skuespillere i hovedrollerne i Cole Porters elskede musicalkomedie.

Kenny Duerlund
Fred Graham

Sibylle Glosted
Lilli Vanessi

Albert August Harson
Bill Calhoun

Marie Louise Hansen
Lois Lane

Lukas Toya
Gangster 2

Sibylle Glosted som Lilli Vanessi/Kate💋

Glæd dig til at opleve den danske operasangerinde Sibylle Glosted i hovedrollen som den temperamentsfulde diva Lilli Vanessi.

Hun har bl.a spillet Christine Daaé i The Phantom of the Opera (2018), og i 2017 modtog hun Årets Reumert Talentpris for sin rolle som Ophélia i Hamlet in Absentia (2016). 

Kenny Duerlund som Fred Graham / Pettruchio 💌


Kenny Duerlund indtager den anden hovedrolle som teaterdirektøren Fred Graham, der mildest talt har rod i kærlighedslivet og kærestebrevene, der ikke altid falder ud, som han havde planlagt!

Han er kendt fra bl.a. TV-serien “Graverne” og har spillet Che i Evita (2019). Desuden har han medvirket i Dansk Melodi Grand Prix og været med i “Atlantis” i Tivoli og sågar vundet en Musical Award.

Albert August Harson som Bill Calhoun / Lucentio 🎲

De to hovedroller får selskab af skuespilleren Albert August Harson i rollen som den unge gambler Bill Calhoun, der skal hitte hovede og hale i en roulette af Shakespeare-replikker, smukke Lois Lane og en lidt for kreativ underskrift på en spillegæld til nogle barske gangstere!

Albert August Harson blev landskendt, da han spillede drengen Lasse i alle tre sæsoner af den populære julekalender Tinka (2017, 2019, 2022), og har siden spillet hovedrollen i filmen Jomfruer fra rummet (2023).

Marie-Louise Hansen som Lois Lane / Bianca 🌹

Marie Louise Hansen skal spille Lois Lane, den selvsikre og smukke skuespillerinde, der ved præcis hvordan hun vil have det – især når det kommer til det modsatte køn!

Marie-Louise er kendt fra Fredericia Teaters opsætning af Charles Tante og Wicked (2024) .

Joachim Kubel som Gangster 1💰

& Lukas Toya som Gangster 2 💸

Publikum får også fornøjelsen af Lukas Toya og Joachim Kubel som gangster-makkerparret Gangster 1 & Gangster 2 (ja, det hedder de altså!).

De to barske lømler har ikke meget til overs for teaterverdenen, men da Bill Calhoun (Albert August Harson) pludseligt skylder en masse penge, må de jo en tur på de skrå brædder med skarpladte pistoler og rappe Shakespeare-replikker for at inddrive de 10.000 amerikanske dollars!


Lukas Toya har medvirket i en lang række teaterforestillinger, blandt andet West Side Story (2022) og Amadeus (2023). Senest har du kunnet opleve ham i Billy Elliot (2024) på Det Kongelige Teater.

Tidligere i 2024 slog Joachim Kubel sine folder på teaterscenen i anmeldersuccesen Indenfor Murene (2024). 

Musical med hjertet i Svendborg

Forestillingen spiller fra den 30. juli til og med den 24. august 2025 i de smukkeste rammer på Svendborg Teater.

Ud over forestillingen er der også mulighed for at nyde en skøn menu på restaurant Decibel eller en drink i baren i teatrets stemningsfulde foyer.

I salen er der selvfølgelig sørget for tilgængelighed for kørestolsbrugere og ledsagere.

Vi tror nemlig på, at musical er for alle!

Spilleperiode
30. Juli – 24. August 2025


Billetter fra kun 350,-

  • Priser fra 350,- kr pr. billet inklusiv gebyr
  • Mulighed for VIP pakke med backstage tour, bobler og møde med skuespillerne

SPONSORER OG FONDE

Vi er glade og stolte over at samarbejde med følgende fonde og sponsorer om at realisere vores første forestilling KISS ME, KATE på Svendborg Teater 2025.

Uden opbakningen, tilliden og entusiasmen fra alle jer, ville det ikke kunne lade sig gøre!

Logo for CC Jensen, sponsor for Sydfyns Morskabsteater 2025