“Så kys mig dog!” 💋

Cole Porter’s klassiske musicalkomedie er fuld af kærlighed
– og af glamour, divaer, drama, gangstere og sange, der sidder fast!

Valentins Dag handler også om kærlighed, og er der noget som karaktererne i musicalen ved noget om, så er det netop kærlighed – også den lidt utraditionelle slags.

Fordi vi elsker musicals, har vi et særligt tilbud på billetter til alle jer romantikere!

Men vent ikke for længe – vores Valentines Weekend tilbud gælder kun fra torsdag den 13. februar til og med søndag den 16. februar 2025!



Ligesom i et godt gammeldags kærestebrev har du nu to muligheder:


Vil du høre mere om tilbuddet?

eller

Vil du læse KISS ME, KATE-karakterenes kærlighedstips?

Sydfyns Morskabsteater præsenterer Cole Porter’s klassiske musicalkomedie KISS ME, KATE 💋 i en sprudlende dansk nyoversættelse!

Oplev magien med et fabelagtigt cast med nogle af landets bedste professionelle skuespillere, levende orkester og ensemble i de smukkeste rammer på Svendborg Teater.

Forestillingen instrueres af René Vinther (Cirkusrevyen mm.) og er under musikalsk ledelse af David Tølbøll Mortensen (Det Ny Teater, Fredericia Teater mm.)

Kenny Duerlund
Fred Graham

Sibylle Glosted
Lilli Vanessi

Albert August Harson
Bill Calhoun

Marie Louise Hansen
Lois Lane

Lukas Toya
Gangster 2


Er der nogen, der ved noget om kærlighed (også den slags, der måske ikke går som forventet), så er det karaktererne fra KISS ME, KATE! 💋

Den klassiske musicalkomedie handler om en teatertrup, der er ved at sætte Shakespeare’s “Trold Kan Tæmmes” op på den glamourøse Broadway-scene.

Men ikke alt går som forventet, da deres indbyrdes kærlighed, jalousi, drama og en pludseligt opstået spillegæld trækker dramaet med ind på scenen – til stor morskab for publikum!


Her får du de bedste kærlighedstips fra Fred, Kate, Bill Lois og de to Gangstere!


“Hvis du sender et kærestebrev, så husk at lade være med at skrive navn på!

Så er du på den sikre side, hvis det ender i den forkerte dames garderobe…”

Fred Graham er teaterdirektør og selvtilliden fejler ikke noget!
Så selvfølgelig spiller han hovedrollen i sine egne forestillinger på teatret.
Det gælder også hovedrollen som “Petrucchio” i opsætningen af “Trold Kan Tæmmes” af Shakespeare – et sikkert hit, der måske er det eneste der kan redde teatrets pengeproblemer.

Fred har hyret sin berømte filmstjerne-ekskone Lilli Vanessi til den anden hovedrolle “Kate”.

De to har et mildest talt anstrengt forhold, og det kompliceres yderligere da han får den smukke og forførende unge skuespillerinde Lois Lane til at spille “Bianca” – som er “Kates” søster i Shakespeare-stykket! 

Den sprængfarlige cocktail eksploderer, da Fred glemmer at dobbelttjekke, hvem der egentlig får hans kærestebrev sammen med en stor buket blomster…

Hvordan skal Fred Graham rode sig ud af sine kærlighedsproblemer når han også har travlt med Shakespeare-replikker i lind strøm og en pludseligt opstået gangster-gæld?

“Drop mænd!”


Lilli Vanessi er en temperamentsfuld, smuk og glamourøs filmstjerne, der ikke finder sig i noget!

Lilli og Fred Graham er blevet skilt og Lilli er for længst ovre Fred – eller er hun?

Hun er blevet forlovet igen med rigmanden Harrison Howell og lever det glamourøse filmstjerne-liv.

Fortiden indhenter hende, da hun siger ja til hovedrollen “Kate” i opsætningen af “Trold Kan Tæmmes” på Fred’s teater.
Og selv-føl-ge-lig skal Fred jo spille den anden hovedrolle, “Petruchio” – og de to skal spille romantisk sammen!

Lillis “I’m so over you”-attitude kommer på prøve, da hun modtager en smuk buket blomster og et kærestebrev i sin garderobe fra Fred – men har hun tjekket efter, hvem brevet faktisk er til?


“Hvis du vil imponere din Valentine, så tag hende med på en flot restaurant

– og hvis du ikke kan betale, så løb fra regningen!”



Bill Calhoun er en ung skuespiller med store drømme og endnu større spillegæld.

Han spiller rollen som “Lucentio” i “Trold Kan Tæmmes” på Freds teater om dagen – og hasardspil med de hårde gangstere i New Yorks undergrund om natten!

Han er kæreste med den smukke Lois Lane, som også spiller med i Shakespeare-forestillingen på teatret.

Lois er dog ikke helt tilfreds med, at Bill i et impulsivt øjeblik er kommet til at forfalske teaterdirektørens underskrift på et gældsbrev, så der nu skyldes $10.000 amerikanske dollars til to barske gangstere.

Og den slags typer lader ikke nogen stikke af fra regningen, Shakespeare-skuespiller eller ej!




“Hvis du vil have mange flotte gaver på Valentines Day, skal du bare få dig en masse bejlere!”

Lois Lane er en succesful, smuk og glamourøs skuespillerinde, der ved præcis hvad hun vil have – og som regel får hun det!

Fred Graham har hyret hende til at spille rollen “Bianca” i “Trold Kan Tæmmes”.

Hendes kæreste Bill Calhoun, der spiller “Lucentio” i Shakespeare-stykket og hasardspil i fritiden, begynder at opdage at hun har en hale af bejlere efter sig, inklusiv teaterdirektøren Fred Graham! 

Hvad vil Lois Lane egentligt have, når hun kan vælge fra alle hylder?





“Hvis du ikke ved hvad kvinder vil have, så kan jeg godt fortælle dig det:

Citér noget Shakespeare!
Den går rent ind hver gang”


“Tag din date med en tur i garagen og vis hende, hvor god du er til at fikse din gamle veteranbil

– damer elsker mænd,
der er fikse på fingrene!”


De to gangstere er nogle barske gutter fra den mørke side af den spraglede storby.
De er blevet sendt af deres hårdkogte gangster-chef til at inddrive en spillegæld på 10.000 amerikanske dollars.

Gangster 1 & Gangster 2 er faktisk ligeglade med om underskriften fra teaterdirektør Fred Graham er ægte eller falsk.
De vil bare have deres penge, og det kan kun gå for langsomt.

Men da de dukker op midt i premieren på “Trold Kan Tæmmes”, bliver de viklet ind i et kaos af kærestebreve, dobbeltspil, jalousi og Shakespare-drama i en grad, man kun finder det på teatret!

Pludseligt finder de to gangstere sig selv midt i en fortryllende verden af kostumer, rampelys og glamour

– mon de to hårdkogte barylere kan falde for Shakespeares kærlighedspoesi?


Oplev den klassiske musicalkomedie
fra forreste række!

Alle pladser i salen
kun 325,- kr


Tilbuddet gælder kun fra
torsdag den 13. februar
til og med søndag den 16. februar 2025!

Den perfekte gave til din Valentine
– eller til dig selv!

…eller din bedste ven, musical-elskeren i dit liv eller hvem du har lyst til at invitere med til en uforglemmelig aften i teatret.

Cole Porter’s klassiske musicalkomedie fra 1948 er et stilsikkert og ikke mindst super sjovt valg til en god aften med musical.

Vi har ikke hvem som helst på plakaten – du er i selskab med nogle af landets bedste professionelle skuespillere, levende orkester og ensemble i de smukkeste rammer på Svendborg Teater.

Kenny Duerlund
Fred Graham

Sibylle Glosted
Lilli Vanessi

Albert August Harson
Bill Calhoun

Marie Louise Hansen
Lois Lane

Lukas Toya
Gangster 2

KISS ME, KATE 💋
fra forreste række

Musical er allerbedst,
når man er helt tæt på.

Og så er der også bare noget imponerende over at kunne sige:
“Jeg har billetter til forreste række i teatret”

Derfor kan du få de bedste pladser i den smukke sal på Svendborg Teater til den samme pris som balkonpladserne, nemlig 325,- kr inklusiv gebyr!

Du sparer op til 85,- kr pr sæde, da den normale pris er op til 410,-kr.

Så er der til en ekstra drink eller måske en æske chokolade til din udkårne (eller dig selv. Bare rolig, vi sladrer ikke!)

Ekstra forkælelse
med V.I.P.⭐️ upgrade


Backstage Tour 🎭


Mød skuespillerne ⭐️


Nyd et glas bobler 🥂


Hvis du virkeligt skal imponere din “Lois Lane” eller din Gangster-buddy, har vi sørget for det hele!
Du har nemlig mulighed for at købe vores særlige V.I.P. upgrade oven i vores særlige Valentine’s weekend tilbud.

Gør jeres aften på Svendborg Teater til noget helt særligt med vores V.I.P. pakke, der inkluderer et glas bobler, backstage tour og møde med skuespillerne efter forestillingen!

Du kan tilføje V.I.P. upgrade når du bestiller din billet på Ticketmaster.