
TEATERHISTORIER
Når virkeligheden overgår manuskriptet

Velkommen til Teaterhistorier – en miniblog fra Sydfyns Morskabsteater.
Her fortæller vi nogle de bedste skøre, alvorlige og sjove historier fra “behind the scenes” i musicalens verden.
Vi elsker musicalklassikerne – og vi elsker de store historier og vilde skæbner, der har udspillet sig bag scenen.
Musical er nemlig ikke kun glamour, boheme-liv og rampelys.
Dramaet kan til tider overgå handlingen på scenen i sådan en grad, at man ville synes det var for urealistisk, hvis det var en del af et manuskript.
Virkeligheden kan være mindst lige så vild som fantasien!
Teaterhistorierne her på bloggen er indsamlet af Kim Lundsgaard, der er kunstnerisk leder for Sydfyns Morskabsteater.

Har du en god teaterhistorie?
Ligger du inde med en fortælling om det mærkeligste sammentræf i en forestilling, de mest vanvittige ting der skete backstage eller en rørende eller noget helt andet? Så er vi lutter øre!
Skriv til os – vi vil gerne dele din historiske viden om musical eller teater med alle, der elsker scenelivet lige så meget som vi selv gør!
Vi fortæller tidløse fortællinger

Vi er stolte over at holde den klassiske musicaltradition i live. Derfor tager vi de tidløse fortællinger med ind i vores egen tid og tolkning.
Med stor respekt for værket og ikke mindst menneskerne bag, forsøger vi at hitte hovede og hale i den oprindelige kunstneriske intention. For at forstå det, må man også kigge på menneskerne, der var med på og bag scenen.
Et scenekunsterisk værk kan ses som en lille tidskapsel, der kan åbnes igen og igen.
Hver gang kan det fortolkes på en ny måde.
I stedet for ugeblade og skruetrækkere, indeholder musicalens tidskapsel, manuskriptet, et unikt vindue til i en tidsåden, tanker, følelser og ideer hos alle dem, der var med til at realisere værket i første omgang. Dét er magisk!
Hos Sydfyns Morskabsteater tror vi nemlig på, at alle de små og til tider store personlige ejendommeligheder, følelser, tanker, drømme og temperamenter, der findes i enhver musicalproduktion, har afgørende indflydelse på hvordan stykket ender med at blive, når tæppet går op på premieredagen.
Hvem ved, måske skaber vi endda vores egne teaterhistorier til eftertiden?